AFLOATs koncept for både bolig og erhverv, er at vi skal være i stand til at håndtere de forskellige elementer der skal til for at realisere et projekt; forhold til placering og vilkår i havne, lovgivning, særlig byggetekniske hensyn og service.
Vores kompetencer dækker derfor ikke kun det håndværksmæssige men også jura, økonomi og projektudvikling- og styring.
Alle kajpladser er forskellige; nogle har fantastiske kig over vand og hav, andre ligger i kanaler omgivet af dynamisk byliv. Nogle steder får man lyst til at invitere byrummet indenfor, andre steder vil man skabe mere private rum. Nogle steder orienterer man sig mod nord, andre mod syd, vest eller øst.
For at udnytte disse muligheder har KANT arkitekter udviklet water cube konceptet.