WATER CUBE – en bolig, der er tilpasset vores nordiske klima og optimeret til at skabe de bedst mulige boligoplevelser ude såvel som inde.
For at tilgodese de mange muligheder har vi udviklet et koncept – meget lig en rubiksterning – hvor man kan vende og dreje designet, så det tilpasses de kvaliteter, der er ved forskellige havne og kyststrækninger.
Derudover kan designet tilpasses med flere eller færre værelser og der kan bygges til med både gæsteværelse, sauna og depoter – alt efter behov.
Resultatet er en bolig, der er skræddersyet til stedet og beboernes ønsker og som kan videreudvikles næsten uendeligt alt efter hvilken livsfase, man befinder sig i.